2. juli 2009
Kære læsere
Vi er nu nået halvvejs i denne solstrålehistorie af en
centerlejr. Fællesdagen er vel overstået og man kan mærke at alle
spejderne har vænnet sig til at være på lejr. Onsdag og torsdag er
præget af at mange grupper er taget afsted og kommet hjem fra hike.
Der er derfor ikke så mange mennesker rendende over det hele. Solen
og de mange spændende aktiviteter har også sat deres præg på
lejrlivet. Hvor de første dage er præget af mange der løber rundt,
så er spejderne begyndt at gå rundt. Mit bedste bud er at I
forældre kan forvente at få en flok glade og beskidte, men trætte
spejdere hjem. Så fyld badekarret og ryst hovedpuden.
Selvom mange spejdere har været og er på hike, er der
selvfølgelig stadig spejdere igang her på centret. Jeg har prøvet
at fange lidt stemningsbilleder til jer i den nedenstående
kalvakade. Jeg håber, I vil nyde den.

Gang i smedjen

Hængekøjerne er klar til spejderne kommer retur fra
aktivitet

Posten bliver uddelt, Knurhår ses i forgrunden

Afslapning efter hike

Madlavning

Ikke alle lommepengene er brugt
Det er nu fredag. Solen står højt på himlen. Der er et par
grupper, der tager hjem i dag, mens resten er på aktivitet og så
småt planlægger hvordan og hvornår lejren skal pilles ned inden den
store afgangsdag i morgen. Det har været en rigtig hyggelig lejr.
Mange tak skal lyde til alle de dejlige deltagere, der har været
med til at skabe den gode stemning og altid har haft et smil
klar.