Skip to main content

Aktiviteter

Som deltager på en centerlejr har du mulighed for at prøve kræfter med alle vores mange og varierende aktiviteter. Vi har aktiviteter for alle aldersgrupper og både noge der er bemandede og nogen der er ubemandede og som I som ledere selv skal stå for. Vi forventer altid at der er ledere med på aktivitet. Læs om alle vores aktiviteter i aktivitetshæftet nedenfor.

Hvilke aktiviteter I skal lave under jeres centerlejr arrangeres med jeres uges aktivitetskoordinator. I vil få info om hvem det er fra jeres lejrleder. Brug aktivitetsskemaet nedenfor til at angive jeres ønsker - så vil vi gøre vores bedste for at alle grupper får så meget opfyldt som muligt.

I kan læse om vores faciliteter 

På Næsbycentret har vi desuden en række aktivitets-mærker som man kan tage og efterfølgende købe i Biksen. Læs mere om vores aktivitets-mærker nedenfor.

Næsbycentret råder over mere end 100 aktiviteter til alle aldersgrupper, som du kan se i vores aktivitetshæfte nedenfor.

Vi har aktiviteter om alt fra gode gamle spejderfærdigheder og fokus på miljø og bæredygtig, til mad i vores friluftkøkken og nytænkende spejderarbejde. Listen er lang og mulighederne mange.

Det foregår i udgangspunktet sådan, at I udvælger nogle aktiviteter hjemmefra, som I kunne tænke jer at lave på lejren. Når I på lejren ved, hvilke aktiviteter I skal lave, forbereder vi materialerne til aktiviteten og I gennemfører den vha. af skrevne instruktioner.

Til nogle aktiviteter er der et stabsmedlem på som instruktør. Det står i aktivitetshæftet hvilke det drejer sig om.

På selve lejren kan I ændre jeres aktivitetsvalg, i den grad det er muligt, i forhold til om aktiviteten er udbudt til andre grupper.

Link til aktivitetshæftet

Aktivitetsskemaet kan I bruge til at ønske aktiviteter inden sommerlejren. I udfylder skemaet med jeres aktivitetsønsker for de enkelte dage og sender skemaet til lejrlederen eller aktivitetskoordinatoren i god tid inden lejren. På den måde kan vi bedst muligt koordinere jeres ønsker ift. de øvrige deltagere.

På forlejrmødet inden sommerens lejre, får I flere informationer om aktiviteterne.

Aktivitetsskema Word

Aktivitetsskema Excel

Næsbycentrets aktivitetsmærker

Som Klimahelt kan du gøre noget godt for klimaet mens du er på lejr ved at spise vegetarisk i 3 dage på din centerlejr. Mærket er udviklet af Næsbycentret med støtte fra miljø og energifonden. Beskrivelsen af mærket kan findes nedenfor.

Som del af mærket opfordrer vi til at man også overvejer CO2 forbruget af de enkelte fødevarer og snakker med spejderne om det. Vi ved at det er et svært regnestykke og der er mange faktorer der spiller ind. For at gøre det lettere for jer, har vi lavet en madbestillingsliste med angivent CO2 forbrug for de mest gængse fødevarer. Den er baseret på tal fra Concito's store klimadatabase.

Som inspiration til vegetariske retter der er gode til sommerlejr, har vi lavet en kogebog som I kan finde fysisk på Næsbycentret samt låne med ned på lejrpladsen. Spørg din lejrleder hvis du vil vide mere.

Mærket kan købes i Biksen til 15 kr. enten kontant eller på kort.

Beskrivelse af mærket

Madbestillingsliste med CO2 forbrug

Som en del af GOOSE netværket (læs mere om vores internationale samarbejder) kan du på Næsbycentret tage mærket GOOSE games. Hvert center der er en del af GOOSE netværket har lavet en sjov aktivitet som udgør et felt i GOOSE games brætspillet. I skal altså på rundrejse i Europa og lære om de andre spejdercentre der også har særligt fokus på miljø og bæredygtighed.

Når I har spillet spillet har I gjort jer fortjent til at købe GOOSE games Næsbycentret mærket som du kun kan købe på vores center.

Mærket koster 15 kr. og kan købes i Biksen enten kontant eller via kort.

Som en del af SCENES netværket (læs mere om vores internationale samarbejder) kan du på Næsbycentret tage mærket SCENES mærket Det internationale miljømærke, eller på engelsk World Scout Environmental Badge (WSEB). Spejderne skal spille miljøspillet og lære om miljøet og hvordan vi passer på det - både på lejren og når vi kommer hjem. Mærket afsluttes med en miljøceremoni hvor der reflekteres og sættes mål for fremtiden. Det er et både sjovt, lærerigt og hyggeligt mærke hvor spejderne kan trække på de informationer de allerede har og kan sætte dem i den kontekst at være spejder og passe på verden.

Mærket koster 15 kr. og kan købes i Biksen enten kontakt eller via kort.

Beskrivelse af mærket

For de lidt ældre spejdere udbyder vi en særlig aktivitet hvor de får lov til at komme med og lege Næsfolk for ½ dag. Det kan indebære at hjælpe til i Jagtvejen, lave vedligehold af centret, hjælpe med forberedelser til fællesdag eller lignende - og man får selvfølgelig lov at låne et fint blåt Næsfolketørklæde. Hvad man laver og hvem man følger aftales med staben på centerlejren.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne deltage i aktiviteten og efterfølgende får man udleveret det fine mærke, helt kvit og frit som tak for den indsats man har yddet.